Løbetips fra rekordindehaver

2012-05-02

Gitte Karlshøj er den måske mest kendte danske, kvindelige løber. Hun har sat utallige rekorder i både Danmark og udlandet, og for tredje år deltager hun i Beauté Pacifique Kvindeløbet, hvor hun er indehaver af løbsrekorden på 17:58 min. 

Gitte Karlshøj til Beauté Pacifique Kvindeløb 2011

Vi fangede hende til en snak om Beauté Pacifique Kvindeløbet og løb generelt - og hvordan man som motionsløber bedst forbereder sig til et løb.

Hvordan forbereder du dig til et løb?
Jeg træner lidt mindre dagen inden et løb. Jo længere distancen for løbet er - jo vigtigere er det at slappe af op til løbet for at have overskud til at løbe hurtigere end ved sædvanlig træning.

Hvad er dit bedste råd til motionsløbere?
Det er vigtigt, at motionsløberen ikke øger sin træning lige inden et motionsløb i det håb, at formen så bliver skærpet. For formen bliver ikke bedre lige inden konkurrencen ved at skrue op for træningen. Effekten kommer først noget senere. Derfor vil motionsløberen have mest gavn af at reducere træningen lige inden en konkurrence. Det er især mængden af træning, der skal reduceres. Det er ok at opretholde hastigheden.

Hvorfor deltager du i Beauté Pacifique Kvindeløbet? 
Løbet har gode rammer, en afvekslende og interessant rute, god, nærmest lidt markedsagtigtig, stemning og ikke mindst meget fine præmier.

Hvad synes du om rutens udformning?
Ruten er fin. Der er stor variation under de godt 5 km. Det er super flot at løbe på broen over fjorden, rart at
komme gennem byen og så kommer den lange - og ret seje stigning, som "ingen ende har". Belønningen for
opløb kommer i form af det dejlige stykke nedad gennem skoven. Endelig er det fint at løbe det sidste flade
stykke ned til havnen, hvor der altid er god stemning.

Hvad er din bedste løbeoplevelse?
Én af de store oplevelser var at vinde Hong Kong Maraton - foran løbere jeg ikke burde kunne slå. Så det står for mig som et stort løb.

Hvilken distance foretrækker du?
På mine gamle dage er det blevet til 5 km. Det er en god distance: Den er til at overskue, og det er måske også der, jeg har haft mest talent. Jeg har løbet alt fra 800 m til maraton, men befinder mig bedst på distancer omkring 5 km.

Hvilken af dine (mange) rekorder betyder mest for dig?
Det er svært at sige. Det betyder nok mere for mig, at jeg har vist alsidighed ved at sæte rekorder på så forskellige distancer fom 1500 m og halvmaraton. Det er måske ærgerligt ikke at have fundet ud af, hvor mit talent helt har ligget - og så dyrket det mere og eventuelt fået et større resultat ud af det. På den anden side er det vigtigt at løbe de distancer, som er sjove at løbe. Jeg har tidligere haft det sjovt og udfordrende med at løbe maraton, og det har jeg i dag slet ikke lyst til. Vi ændrer os hele tiden og må gøre det, vi finder mest udfordrende og sjovt.

Kender du Beauté Pacifique-produkterne?
Ja - og det er da blandt andet én af årsagerne til, at jeg igen i år stiller op i løbet. Jeg vil meget gerne se, om det kan lykkes at vinde produkter igen. Jeg er meget glad for produkterne og bruger dem dagligt.

Gitte Karlshøj

  • Født 14. maj 1959
  • Dansk eliteløber siden 1985
  • Har vundet 37 danske mesterskaber på diverse distancer
  • Har stillet op til EM, VM og OL tilsammen 15 gange
  • Hurtigste maraton: 2:31:31
  • Har sat rekorder - i Danmark og på verdensplan - i distancer fra 1000 m til halvmaraton.

 


 

 

 



 

 
Mere info om Kvindeløbet 2012
Kvindeløb sætter rekord
Indbydelse
Ruten
Oversigt over pladsen
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Novagraf A/S