En indsats for fællesskabet

2012-06-29

Beauté Pacifique påskønner og fremskynder fællesskabsånden på Mariagerfjord Gymnasium for 7. år i træk.

Gymnasietiden skal være tre gode år. Det er tanken bag Bauté Pacifiqu's Amalie-legat, der netop er overrakt for 7. år i træk.

Marie Odgaard Smidstrup modtager Amalie-legatet 2012

Legatet går hvert år til en pige, der i særlig grad har ydet en ekstra indsats for at få alle pigerne i sin klasse på Mariagerfjord Gymansium med i fællesskabet.

- Det at være en del af et fællesskab, at høre til et sted - og være accebteret som den, man er, har stor betydning for ens livskvalitet og ikke mindst for, hvor god ens gymnasietid bliver. Derfor ønsker Beauté Pacifique at påskønne og fremskynde fællesskabsåneden med Amalie-legatet, sagde Beauté Pacifique's journalist Lotte Tranberg inden årets overrækkelse af Amalie-legatet.

En helt særlig pige
Og igen i år var der en sådan helt særlig pige at finde blandt 1. årgangs elever på Mariagerfjord Gymnasium, nemlig Marie Odgaard Smidstrup, som nærmest blev båret af klapsalver fra eleverne i 1. og 2. årgang op mod talerstolen, hvor hun fik overrakt sit legat på kr. 1000.

Amalie-legatet

Amalie-legatet er indstiftet at Beauté Pacifique for at påskynde og fremskynde fællesskabsånden på Mariagerfjord Gymnasium.

Om legatet står blandt andet: Dette at være accepteret i sin gymnasieklasse betyder, at ingen piger føler sig udenfor. Hverken i skoletiden eller i fritiden.

Årets legatmodtager, Marie Odgaard Smidstrup 1.a, var udpeget af årgangens klasselærere og elever.

 

Novagraf A/S