Beauté Pacifique på Sprogcamp 2014

2014-02-03

Beauté Pacifique har for andet år i træk sponsoreret Sprogcampen, der bliver afholdt som et samarbejde mellem Hjørring Gymnasium og HF og Aalborg Universitet.

Her kan gymnasieelever fra hele landet nørde en hel weekend med sprog og lære hvordan sprog bruges i en erhvervsrelateret sammenhæng. Samtidig får eleverne en god kulturforståelse.

Der har været masser af underholdning i sprogets ånd, blandt anden en "Sprogkamp" - en duel på ord - parløb med tyren Ferdinand og meget mere. 

Igen i år har Beauté Pacifique sponsoreret de spanske grupper, der i år var Sprogcampens største hold med hele syv grupper. De mange grupper havde lavet flotte stande med bannere, ballonner, fodspor på gulvet og testere på Body Lotion til tør hud. 

Weekenden sluttedes af med en messe, hvor interesserede kunne komme og se de mange, flotte stande og få en snak med eleverne på det sprog de repræsenterede. I de to timer messen varede, måtte eleverne kun tale på det sprog de havde arbejdet med.

Det store deltagertal i spansk indebar, at dommerne besluttede at uddele præmier til de to bedste grupper, i stedet for den ene gruppe, der ellers var lagt op til. Den bedst placerede gruppe var endvidere kun marginalt bedre, hvilket dommerne også lagde vægt på.

Klik på billedet til højre for at se billedserien fra Sprogcamp 2014. 

Novagraf A/S